Rodbehandlinger

Rodbehandlinger af tænder kan nogle gange være en nødvendighed.
Fx hvis der ses smerter ifm.:

1) Dybt cariesangreb
2) Dyb gammel fyldning, tæt på nerven i tanden.
3) Infraktionslinjer (brudlinjer) i tanden. Ofte ifm eller under gamle amalgamfyldning.
4) Døde tænder med rodspidsbetændelser.

Når man rodbehandler, så fjerner man det inficerede eller nekrotiske,
døde væv i tandens nervemidte. Afhængigt af tanden, kan der være
flere nerver der skal rodbehandles. Der er som sagt forskel på tænderne og deres indhold af nerver. Det variere ift tandtype. Der er eksempelvis stor forskel på morfologi og anatomi på både fortænder, små kindtænder og store kindtænder.
Derfor variere antallet af nerver i de pågældende tandgrupper også. Selve
rodfyldningen foretages efter nerven er fjernet, idet man fylder hulrummet, hvor
nerven stod engang, op med et biokompatibelt / vævs venligt materiale der kaldes gutta percha. Derved er tanden ikke hul længere, men rodfyldt og der kan
efterfølgende laves en fyldning på toppen af tanden til slut i behandlingen.
Det er vigtigt at man løbende kontroller disse rodbehandlede tænder med
røntgen, da det ikke er altid at rodbehandlingerne lykkes. Når de ikke lykkes,
vil der forsat kunne ses en rodspidsbetændelse på tandens rodspids. Prognosen variere fra tand til tand set i relation til, hvor mange nervekanaler der er i den pågældende tand. Desto flere nervekanaler der skal rodbehandles i tanden, desto dårligere prognose. Hvis en rodbehandling ikke lykkes, så kan
rodspidsbetændelse opstå. Det kan derfor ikke præciseres nok, at rodbehandlede tænder SKAL løbende kontrolleres med røntgen.